Løn til voksne lærlinge

En voksenlærling er fyldt 25 år ved indgåelse af uddannelsesaftalen

heroImage

Løn til dig der er over 25 år

Du modtager ikke automatisk højere løn som voksenlærling, når du fylder 25 år. 
Der er ikke noget krav om, at lærlinge, der er fyldt 25 år, automatisk modtager voksenlærlingeløn, forstået som overenskomstens mindstebetalingssats for timelønsarbejde. Det anbefales dog, at voksne lærlinge lønnes med mindstebetalingssatsen for timelønsarbejde. 

Der er to situationer, hvor du skal have voksenlærlingeløn:

  1. Hvis du i forvejen har været ansat i virksomheden, i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse.
  2. Hvis virksomheden får voksenlærlingetilskud fra jobcentret.

For at virksomheden kan søge voksenlærlingetilskud til dig, skal du være i en af disse grupper: 

  • Ledige ufaglærte eller ledige faglærte med forældet uddannelse.
  • Ledige faglærte (som ikke har en forældet uddannelse) med mere end 6 måneders ledighed
  • Beskæftigede ufaglærte.

Du skal være opmærksom på, at virksomheden ikke kan få voksenlærlingetilskud, hvis du har påbegyndt grundforløbet, før du er fyldt 25 år. 

Merit
Er du over 25 år og har erfaring fra tidligere, kan du få afkortet din uddannelse gennem Erhvervsuddannelse for voskne (EUV). Du kan kontakte den erhvervsskole, der udbyder uddannelsen, eller din lokalafdeling, der kan hjælpe dig. Du kan finde din lokalafdeling her.

Pension og forsikringer

Du er sikret pensionsordning og forsikringer gennem overenskomsten. Men der gælder særlige regler for lærlinge.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.